Gæsteartikel skrevet af: Jonathan Lindahl
Om forfatteren:
Mit navn er Jonathan Lindahl, og jeg har fået æren af at skrive dette indlæg. Jeg blogger om Online Markedsføring (SEO, Affiliate mm.) på Jonathan Lindahl.
Hvis du bruger Google Chrome eller Mozilla Firefox, er du sikkert også bevidst om, at man kan downloade forskellige udvidelser til dem. Der er alt lige fra Angry Birds til Google Play Music mm. Men der findes faktisk også rigtig mange udvidelser, som vil gøre det nemmere, og spare dig for masser af tid, når du skal udføre linkbuilding.
Udvidelser
Der er faktisk så mange, at det kan være svært at holde styr på dem alle, og hvilke der er værd at bruge tid på. Derfor har jeg her samlet 6 udvidelser som kan være en god ide at bruge, når man linkbuilder. Det er ikke altid, at de samme udvidelser findes til både Chrome og Firefox. Derfor har jeg enkelte steder anført nogle alternativer i stedet – men de kan stort set det samme.
Check My Links
Download her: Chrome – Firefox
Du har muligvis hørt om broken link building før. Og bruger du det, er Check My Links en oplagt udvidelse. For dig som ikke har hørt om broken link building, er det kort sagt, hvor du finder et dødt link som leder hen til en 404 side. Hvor du derefter gør den givne hjemmeside ejer opmærksom på det, og tilbyder at han kan linke hen til en af dine hjemmesider i stedet for det døde link. Givet selvfølgelig, at linket til din hjemmeside er relevant.
Denne udvidelse er oplagt i og med, at den lynhurtigt kan tjekke en hjemmeside igennem for at se, om der er nogen døde links. Det eneste du skal gøre er at installere det og derefter trykke på ikonet, når du er på den side, som du vil tjekke. Så vil der gå ca. 20-30 sekunder før den vil vise, om siden indeholder døde links.
Jeg ville ikke selv bruge dette tool til at søge igennem alle sider, for at håbe at finde et dødt link, hvori jeg kan være heldig at kunne substituere det link med en egen relevant hjemmeside. Det vil simpelthen tage for lang tid, og der er andre tools, som vil være meget bedre at bruge til dette formål.
Jeg vil derimod bruge en lidt omvendt taktik: Hvis jeg er på en side, hvor der er lidt relevans ift. min egen side, vil jeg prøve tool’et. Og hvis den så fandt en dødt link til en artikel, vil jeg prøve at se om jeg evt. ikke kunne skrive en knaldgod artikel om det samme emne som det døde link, og så derefter kontakte ejeren af hjemmesiden.
Altså hvis vi tager udgangspunkt i hjemmesiden Webhotel-portalen, som sammenligner udbydere af bredbånd. Så i stedet for at søge efter døde links, hvori jeg allerede har en relevant erstatningsside (Webhotel-portalen) – det kan eksempelvis være et dødt link til en anden side, der også sammenligner bredbånd. Så vil jeg i stedet bare søge efter døde links, hvori jeg derefter kunne lave en substituerende side, som stadig havde relevans ift. Webhotel-portalen – det kunne f.eks. være et dødt link til en artikel om internet browsere.
Vil du gerne læse mere om hvad broken link building er, og hvordan du ellers kan bruge det, så har SEOMoz skrevet en rigtig god artikel om emnet her.
MozBar
Download her: Chrome – Firefox
Denne udvidelse er fra SEOmoz, og giver rigtig mange muligheder. Det skal dog siges, at du får mest ud af udvidelsen, hvis du allerede er medlem hos SEOmoz. Dog kan du sagtens bruge den, selv om du ikke er medlem.
Med i MozBar følger der en toolbar, hvor du direkte kan foretage analyser af den hjemmeside du besøger. Du kan f.eks. foretage Rank Tracker, On-Page Keyword Optimization, Crawl Test og mange af SEOmoz’s andre tools, som du skal have en bruger for at benytte. Derudover kan du vælge, at MOZbar skal markere nofollow, dofollow, indgående og udgående links med en valgfri farve på den hjemmeside, som du er på. Og du kan foretage brugerdefineret søgning i søgemaskinerne, så du kan se hvordan en søgning efter eksempelvis “SEO” vil se ud i et valgfrit land, region eller by. Du kan nedenunder se toolbaren (markeret med rødt).
En anden rigtig smart feature er, at MozBar integrerer sig med de data som bliver vist i SERP under hvert søgeresultat. Her vil der blive vist Page Authority med antallet af indgående links og Domain Authority i søgninger på Google, Bing og Yahoo.
SEOquake
Download her: Chrome – Firefox
Ligesom MOZbar, er der også rigtig mange muligheder med SEOquake. Med det kan du få vist et hav af SEO parametre under hvert søgeresultat i SERP. Du kan bl.a. få oplyst hvad sidens Pagerank er, hvor mange sider den har indekseret i hhv. Google, Bing mm., Alexa Rank, hvor gammel siden er og meget mere. Samtidig har du muligheder for selv at tilføje flere parametre som f.eks. Facebook Likes og Tweets via Parameters.
Vil du gerne forbedre din positionering i SERP, kan du bruge denne udvidelse til lynhurtigt at tjekke SEO parametrene for de hjemmesider, som du konkurrerer med. Det vil måske give dig en lille indikation på, hvad det kræver at blive nummer 1 (ift. Off-Page SEO).
Nofollow
Download her: Chrome – Firefox
MOZbar og SEOquake kan begge fremhæve nofollow link, men vil du ikke bruge dem – men stadig gerne vil have, at nofollows linkene er fremhævet, er denne udvidelse et oplagt valg. Denne udvidelse vil fremhæve et nofollow link med en rød prikket boks rundt om linket.
Mere kan udvidelsen ikke. Men den er optimal for dig som eksempelvis vil udføre linkbuilding via kommentarer, og ikke har lyst til at bruge hverken Mozbar eller SEOquake.
FastestChrome – Browse Faster
Download her: Chrome
Denne udvidelse kan spare dig for meget tid, da den viser flere sider på samme skærm, så du ikke behøver at trykke på “Side 2” linket. F.eks. i Google vil den vise side 2, lige under side 1 (jf. billedet nedenunder).
Det kan spare dig for en del tid, når du lige skal se hvem der ranker på forskellige keywords i SERP. Og den vil også gøre dette på andre sider end lige Google.
Skal du tjekke hvilken plads én given hjemmeside ranker på, er Aron Walls udvidelse Rank Checker et oplagt valg. Det vil tage alt for lang tid at bruge FastestChrome – Browse Faster til dette formål.
Word Count
Download her: Chrome – Firefox
Dette er en lidt kreativ link building strategi, men den kan virke. Med Word Count kan du hurtigt tjekke hvor mange ord en given artikel har, ved at markere teksten og trykke på ikonet. Hvis du så finder en artikel der ser lidt kort ud – og hvor du mener du har noget viden du kan tilføje – kan du kontakte ejeren af hjemmesiden, og tilbyde at du kan tilføje noget kvalitetstekst til artiklen, imod at du får placeret et naturligt link til din hjemmeside i indholdet eller en af vedkommendes andre sider/indlæg.
Du kan også bruge den, når du gæsteblogger. F.eks. hvis du hurtigt skal tjekke, hvor mange ord der er i artiklerne på den blog, hvor du skal tilføje dit gæsteindlæg – så du ca. kan få en fornemmelse af hvor lang din egen artikel skal være.
Er du interesseret i andre SEO tools, har Kenneth Wellin tidligere skrevet en artikel om gratis SEO værktøjer, som du kan tage et kig på. Og bruger du selv andre tools, er du meget velkommen til at fortælle om dem i kommentarfeltet.
@Jonathan,
Jeg har selv nogle favoritværktøjer (er også imellem de ovenstående), som jeg selv bruger. Men der er bestemt et forslag eller to, blandt dem du nævner, som jeg vil tage et nærmere kig på.
Tak for en god og spændende artikel.
Der er nogle gode udvidelser i blandt, og extinctions er virkelig genialt!
Jeg er personligt stor fan af SEO site Tools som kan lidt af hver 🙂
– Alexander Larsen
@Alexander: Tak for din kommentar.
Dejligt med yderligere input til gode browser plugins.
@ Alexander:
Tak for dit input. SEO Site Tools er helt sikkert en god extensions at bruge. Til folk der er interesseret i det, er der et link til det her:
https://chrome.google.com/webstore/detail/seo-site-tools/diahigjngdnkdgajdbpjdeomopbpkjjc
Jeg havde i forvejen SEOquake og Nofollow, men jeg kan da godt se det geniale i at få fingrene i check my links. – tak for rådet og 6 stjerner til dig.
Tak for det, Eric. Jeg er glad for at høre, at du kan bruge rådene.
Rigtig god liste!
Jeg er blevet afhængig af “Check My Links”.
Derudover kan jeg anbefale: “Show Title Tag”: https://chrome.google.com/webstore/detail/show-title-tag/pkbffbhglicfngmppdlpmpblfgnkdgio
@Frederik: Tak for input. Ser også ud som et spændende værktøj.
Det lader til, at det er rigeligt med muligheder at tage fat på 🙂
Godt indlæg, Jonathan. Jeg har allerede installeret nogle af de extentions du anbefaler.
Tak for det, Andreas!
Glad for at høre, at du kan bruge indlægget – og har installeret nogle af extentions, som jeg har anbefalet.
Tak for gode tips! Det eneste (seo) plugin, jeg selv bruger, er PageRank Status, men jeg kan da godt se, at jeg er håbløst bagud 🙂
Tak for listen Kenneth. Var ikke lige opmærksom på at Google Chrome havde så mange relevante – brugte faktisk Firefox, men nu er jeg så også kørende i Chrome – Takker.